Idag skete der noget MEGET fedt. Jeg var på Danmarks nok bedste restaurant. Jeg er på Bornholm i øjeblikket hvor jeg oplever en masse ting, men der er nok intet der kan slå hvad der skete idag. Vi skulle til Svaneke idag som ikke var nogen stor forhindring da vi bor i Gudhjem. Vi skulle ind og spise på et bryghus hvor min papfar Michel skulle smage en masse øl. Jeg var ikke så interesseret men skulle bare have nogle "Bryggerben". Vi bestilte det og maden kom inden for 3 min. Fedt! En anden fed finesse var at man på menukortet kunne se hvilke drikkevarer der var. Jeg har tit været irriteret over at man ikke kune se det så man spurgte tjeneren som derefter plaprede løs om alle mulige som man glemmer 3 sekunder efter. Dejligt. Men tilbage til maden. Det smagte fantastisk. De havde penslet spareribsne så meget at den havde lavet en god "barbecue-bark". Desuden var benene lange så man kunne bare tage fat og så tage et ben af gangen. Pomfritterne var også gode men kødet var så godt at jeg fik lov til at få 10 ben til. De var væk i en fart og det lettede virkelig med den "lille" cola light jeg havde bestilt. Den mindste sodavand man kunne få var nemlig rimlig stor. 40 cl. Servicen var også god fordi at servetrisen var mega sød. Ellers var det ikke så dyrt igen. Drikkevarerne kom da også inden for 30 sek. TIP TOP.
Jeg giver Bryghuset i Svaneke 10 ud af 10.
Hvis man er på Bornholm er det virkelig et sted man bør overveje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar